Med kompetencerne samlet, skaber vi sammenhængende digitale løsninger til vores kunder
I dag kan man ikke længere nøjes med at anskaffe sig én enkelt software løsning og implementere den. Den moderne virksomhed må nødvendigvis tænke på sin egen fremtid som digital virksomhed.
IT-løsninger bør være en vigtig del af virksomhedernes digitale transformation og de succesfulde virksomheder er lykkedes med deres transformationsrejse ved at styrke organisationen med den rigtige teknologi, anvendt i et sammenhængende digitalt univers. Det sagt, så skal man naturligvis ikke gå på kompromis med den faglige ekspertise og den forretningsmæssige specialist forståelse indenfor de konkrete områder.
Derfor har vi bygget organisationen, så vi udnytter det bedste fra de to verdener. Vores datterselskaber er hver især specialister indenfor deres specifikke forretningsområde, men er samtidig en del af ét samlet digitalt hus, hvor de enkelte delløsninger komplimenterer hinanden og kan bindes sammen til en sammenhængende integreret løsning.
Vi kan med andre ord rådgive dig uanset om du har behov for en samlet løsning, eller en specifik forretningsløsning indenfor et af vores forretningsområder.
Professionel rådgivning i mere end 25 år
Consit Gruppen blev stiftet i 1997 og har i mere end 25 år leveret forretningsløsninger, digitale løsninger og professionel rådgivning til vores kunder. Strategien understøtter altid vores to vigtigste interessenter – Vores kunder og vores medarbejdere.
Vores medarbejdere er blandt de dygtigste og mest erfarne på markedet. Det er med til at give vores kunder tryghed i valget af Consit Gruppen, som samarbejdspartner.
Vi tilbyder vores medarbejdere et arbejdsmiljø med et meget højt fagligt niveau i en virksomhed, hvor der er højt til loftet og omgangstonen er uformel.
Vi sætter en ære i at være de dygtigste, men ved også at det forpligter.
PC-Software A/S har pr. 30. september 2022 overtaget alle aktiviteterne i To-Plus A/S.
Alle aktiviteter, herunder produkter, igangværende arbejder, kundekontrakter og medarbejdere etc. følger med i overtagelsen.
Consit Gruppen køber med virkning fra 1. januar 2022 aktiemajoriteten i den PC-Software A/S.
Med købet af PC-Software A/S får vi tilført en ny væsentlig brik til vores virksomhed. Gennem sine mange år i branchen har PC-Software A/S opnået en stærk position på markedet og vi kan nu begynde vores fælles rejse, hvor vi ser et stort forretningsmæssigt potentiale på de forretningsområder som vi fokuserer på.
PC-Software A/S har domicil i Aarhus og med købet får vi dermed skabt et brohoved til det jyske marked.
Consit Gruppen købte pr. 1. august 2021 majoriteten i Sagio, som udvikler og markedsfører komplette betalings- print- og ID-løsninger. Consit Gruppen solgte igen sin ejerandelen i Sagio i 2022.
Consit Gruppen køber pr. 1. august 2021 majoriteten i IVIN Analytics, som arbejder med Business Intelligence og Business Analytics.
Præsentation og analyse af data er blevet et umådeligt vigtigt strategisk redskab for virksomheder i den dynamiske verden vi befinder os i. IVIN Analytics er eksperter indenfor dette område som er i kraftig vækst og vi har derfor længe haft et ønske om at styrke Consit Gruppen med præcis disse kompetencer. Med IVIN Analytics som en del af Consit Gruppen befæster vi vores strategiske struktur, hvor hvert datterselskab er specialister indenfor deres specifikke område, men samtidig er en del af et samlet digitalt hus, hvor løsninger og kompetencer komplementerer hinanden.
Consit Gruppen køber majoriteten i Global Solutions 365, som er en af markedets absolut førende leverandører af CRM-løsninger.
Med købet af Global Solutions 365 styrker vi vores eksisterende CRM-forretningsområde markant, hvilket har været en vigtig målsætning for os længe. Vores nuværende CRM-forretning flyttes over i Global Solutions 365, så vi med et slag får skabt en særdeles konkurrencedygtig virksomhed indenfor CRM-løsninger med et meget højt fagligt kompetenceniveau og en unik forretningsforståelse, hvilket naturligvis giver stor værdi for vores fælles kunder.
De to datterselskaber i Consit Gruppen, Dynateam A/S og Consit A/S fusioneres sammen til et selskab under navnet Dynateam A/S.
Forretningsområderne i de to selskaber er meget komplementerende og der arbejdes meget sammen på tværs af selskaberne. Derfor giver det rigtig god mening at fusionerer selskaberne.
Alle medarbejdere, kunder og forretningsområder fortsætter uændret. Nu blot under samme selskab, hvor vi tilbyder vores kunder løsninger og rådgivning indenfor følgende områder:
ERP og Business Intelligence, Dokumenthåndtering og IT infrastruktur inkl. Microsoft365, Office 365 og Azure
Umiddelbart efter købet blev selskabet omdøbt til 42 digital og efter en lille omstrukturering, hedder de nu Easyflow Agency. Easyflow er et af Danmarks mest erfarne digitale bureauer og leverer digitale løsninger indenfor Digital branding (CMS-løsninger, hjemmesider og andre digitale sites), E-handels løsninger og Digitale forretningsplatforme (Digital strategi, webintegrationer etc.)
Med købet af Easyflow har Consit Gruppen nu mere end 250 kunder og tilbyder løsninger som skaber digitale sammenhænge mellem virksomhedernes frontend løsninger og deres backend forretningsløsninger, hvilket er et område, som er i kraftig vækst og giver stor værdi for kunderne.
Nordic NDC arbejder med Travel Management løsninger til flyselskaber, erhvervskunder, rejsebureauer og andre udbydere af rejseløsninger. Vi har udviklet nogle helt nye og skelsættende løsninger, som understøtter de nye teknologier i branchen.
Consit Gruppen køber Dynateam A/S, som er en af de førende leverandører af Microsoft Dynamics NAV og Business Central i Danmark.
Dermed føjes Microsoft Dynamics NAV og Business Central til den i forvejen solide palette af ERP-løsninger fra blandt andet Oracle og danskproducerede Uniconta, og vi kan dermed tilbyde ERP og økonomistyringsløsninger til alle størrelse virksomheder.
easyTableBooking er et af markedets førende reservationssystemer til restauranter og caféer. Consit Gruppen solgte deres aktieandel igen i 2018.
FICS Danmark har siden 1990 været en af Danmarks førende udbydere af ESDH-løsninger. FICS Danmark har udviklet et elektronisk sags- og dokumenthåndteringsværktøj (FICS ESDH), som er implementeret i både offentlige og private virksomheder. Her hjælper FICS kunderne med at opnå højere effektivitet, og med at yde bedre service til deres kunder.
MultiMark Solutions har udviklet MultiMark CRM, som er et CRM-værktøj, der kan dække alle CRM-behov for både små og store virksomheder. MultiMark CRM består af et grundmodul, som giver dig overblik og struktur i dine kundekontakter samt flere tillægsmoduler, som kan tilvælges efter behov.
1. juli 2011 køber de nuværende ejere selskabet 100 %. Det første halve år bliver primært brugt på at lave en gennemgribende turn around, både forretningsmæssigt og strategisk. Effekten af dette arbejde ses heldigvis i løbet af de efterfølgende år, hvilket giver mulighed for at vokse forretningen yderligere, både organisk og via opkøb.
Consit Gruppen stiftes i en tid hvor Oracle har en markant position i markedet. Virksomheden bliver etableret som en konsulentvirksomhed med overvejende fokus på Oracle løsninger.
Bestyrelse og direktion
Mød vores ledelse
Per Erland og Morten Skovby arbejdede 7 år sammen i direktionen hos IT Gruppen A/S. Per ejede halvdelen af virksomheden, mens Dagrofa koncernen ejede den anden halvdel. IT Gruppen var en af Skandinaviens førende leverandører af IT-forretningsløsninger og konsulentydelser.
IT Gruppen var en del af Dagrofa koncernen og havde en omsætning på 220 millioner og 200 ansatte på kontorer i Ballerup, Holbæk, Skanderborg, Stockholm, Malmø og Oslo.
IT Gruppen A/S blev i oktober 2007 solgt til EG. (EDB Gruppen)
Efter opkøbet fortsatte IT Gruppen som et selvstændigt datterselskab i EG koncernen. Per Erland stoppede i den forbindelse for at hellige sig arbejdet som investor, mens Morten Skovby fortsatte som Adm. direktør i selskabet.
I foråret 2011 ringede Per til Morten og fortalte at han var løbet ind i en spændende virksomhed, som havde brug for nye ejere, ny ledelse og ny strategi. I juli 2011 overtog Per og Morten så ejerskabet i Consit Gruppen, med Per som bestyrelsesformand og Morten som adm. Direktør.
Det blev starten på den rejse som Consit Gruppen har været på siden.

Bestyrelsesformand
Per Erland
Efter salget af IT Gruppen i 2007 har Per brugt sin tid på at investere i og udvikle virksomheder, primært indenfor IT, Retail og Møbelsektoren.
Per har store ambitioner på Consit Gruppens vegne og er ikke i tvivl om at expansionen vil fortsætte og han er glad for at kunne bidrage med dette arbejde.
Derudover har hans store passion for golf ført til at han siden 2016, sammen med en god ven, ejer og driver Woodlands Golf & Country Club i Sverige.

Group CEO
Morten Skovby
Morten har arbejdet med ledelse i IT Branchen siden 1996. Inden da var han i 4 år udstationeret i henholdsvis Bruxelles og Paris, hvor han arbejde for den amerikanske koncern Sun Chemical Corporation.
Udover at være Group CEO i Consit Gruppen, har han otte bestyrelsesposter.
Morten er uddannet økonom fra CBS i København og har gennemført et Executive Management Programme i strategi, ledelse og innovation på INSEAD universitetet i Paris.
De største interesser er sport, investeringer, gastronomi, rejser og litteratur.