Skip to the content

Vi søger en dygtig og engageret marketingkoordinator til at drive de samlede marketingaktiviteter i Consit Gruppen. Du får ansvaret for at gennemføre marketingaktiviteterne i virksomheden, både i forhold til den strategiske planlægning og den praktiske udførsel.

Du kommer til at arbejde med de fleste discipliner indenfor marketing og får et tæt samarbejde med især vores salgsafdeling, men også de øvrige afdelinger i virksomheden. Du bliver en del af en arbejdsplads med et højt fagligt niveau og en uformel kollegial omgangstone.

Arbejdsopgaver:

  • Planlægge marketingaktiviteter i samarbejde med salgsafdelingen
  • Opdatering, vedligehold og udvikling af hjemmesider for alle selskaber i koncernen
  • Sikre teknisk SEO på hjemmeside, SEO-analyse og vedligehold af søgeord mm
  • Planlægge aktiviteter på de sociale medier (LinkedIn, Facebook, Google MyBusiness)
  • Udarbejde grafisk materiale og andet indhold til hjemmeside og SoMe
  • E-mail marketing, herunder kampagner og nyhedsbreve i samarbejde med salgsafdelingen
  • Planlægning af events og afholdelse af seminarer/webinarer.
  • Udarbejde og vedligeholde salgsmaterialer, produktblade, skabeloner m.m.
  • In bound marketing aktiviteter og annoncering, primært på Facebook og LinkedIn
  • Supportere salg og direktion med diverse løbende ad-hoc opgaver
  • Udtræk af målgruppelister, samt vedligehold af salgsmaterialer og marketinglister i CRM.

 Sådan forestiller vi os den gode kandidat til stillingen:

  • Du har erfaring med ovenstående marketingdiscipliner og brænder for at gøre en forskel
  • Du har et visuelt godt øje og kan selvstændigt arbejde med digitalt grafisk design (UX)  
  • Du er engageret i dit arbejde og tager gerne initiativ på egen hånd
  • Du arbejder selvstændigt, velorganiseret og sætter en ære i at overholde deadlines
  • Du har en positiv indstilling, godt humør og har stærke relationelle færdigheder
  • Du er god til at kommunikere skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk
  • Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til IT-branchen.

 

Yderligere oplysninger:

Vil du vide mere om Consit Gruppen, så læs mere her på vores hjemmeside.

Har du spørgsmål til stillingen, kan disse rettes til Morten Skovby på mobil 20203003.
Du bedes sende din ansøgning vedlagt CV til msk@consit.dk.

Stillingen ønskes besat snarest muligt og ansættelsessamtaler afholdes løbende.

 

Om Consit Gruppen:

Consit Gruppen er koncernselskab for fire datterselskaber og har i mere end 22 år leveret IT-løsninger og professionel rådgivning. Vi tilbyder dig frihed under ansvar og en arbejdsdag, hvor du i høj grad får mulighed for selv at præge jobbet. Vi bor i helt nye og flotte lokaler med gode parkeringsforhold og tæt på offentlig transport. Du kommer til at arbejde sammen med gode og kompetente kollegaer i et fleksibelt arbejdsmiljø, hvor tonen er uformel. Vi har endvidere en attraktiv frokost- og pensionsordning.