Skip to the content

Praktikken er for dig, der f.eks. læser International Handel og Markedsføring eller Markedsføringsøkonom, og skal i ulønnet praktik i forbindelse med dit studie i foråret 2024.  

Hos Consit Gruppen får du mulighed for at arbejde med en bred palet af marketingopgaver indenfor B2B-handel, herunder lead-generering, sociale medier, webinarer, nyhedsbreve og web.

 

Flere virksomheder under ét tag

Consit Gruppen er koncernselskab for seks højt specialiserede IT-virksomheder: Dynateam, Easyflow Agency, Global Solutions 365, Ivin Analytics, Nordisk NDC og PC-Software, der leverer IT-løsninger i forskellige afskygninger herunder ERP, CRM, BI og E-commerce.

Hver af de seks virksomheder er specialister indenfor deres specifikke forretningsområde, men er samtidig en del af ét samlet digitalt hus, hvor de enkelte delløsninger komplimenterer hinanden og kan bindes sammen til en sammenhængende integreret løsning.

Consit Gruppen bor i Albertslund med gode parkeringsforhold og tæt på offentlig transport.

 

Praktik hos Consit Gruppen

Du vil som praktikant primært blive tilknyttet vores marketingsafdeling, som servicerer hele huset med bl.a. SoMe, planlægning af webinarer, nyhedsmails, landing pages og cases til vores websites. Mange af vores aktiviteter sker i et godt samarbejde med Salg. Et samarbejde som du også vil være en del af.

Du kommer til at arbejde med markedsføring af Consit Gruppen og de enkelte virksomheder. Dette vil ske sammen med dygtige og kompetente kollegaer, som kan give dig værdifuld sparring og vejledning, samtidig med at du får masser af praktisk erfaring.

“Det har været fedt at få ansvar, og at jeg har fået lov til at arbejde selvstændigt. De ting jeg har lavet er blevet brugt i Consits markedsføring. Det har været godt at se, at de ting jeg har arbejdet på også er blevet brugt af virksomheden”.

Burak Bahadir, International Handel og Markedsføring.
Tidligere praktikant hos Salg/Marketing i Consit Gruppen.

Det forventer vi af dig

  • Du har interesse for marketing og vil gerne have erfaring indenfor de ovennævnte discipliner.
  • Du trives godt i et uformelt miljø, er seriøs omkring dine opgaverne og har lyst til at lære nyt hver dag.
  • Du er lærenem, initiativrig og kommer med masser af gåpåmod.
  • Du tør stille spørgsmål, når du er i tvivl om en opgave.
  • Du kommer med den nyeste viden indenfor dit felt og bruger din viden til at bidrage aktivt med input og idéer.
  • Du er en teamplayer, der også kan tage ansvar og arbejde selvstændigt med opgaver.
  • Du snakker og skriver flydende dansk.

 

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning til msk@consit.dk

Har du spørgsmål til stillingen, kan disse rettes til Morten Skovby på mobil 20 20 30 03.