Pressemeddelelse
Consit Gruppen fortsætter væksten
Consit Gruppen fortsætter den positive udvikling og leverede i 2022 endnu engang det bedste resultat i virksomhedens historie.
Årets resultat før skat blev på kr. 6.596.265, hvilket svarer til en vækst på 34 % sammenlignet med 2021, som ellers også var et rekordår for virksomheden.
De seks datterselskaber i Consit Gruppen leverede igen i 2022 markant vækst på både top- og bundlinje og nåede samlet set et driftsresultat på kr. 9.640.000, svarende til en vækst på 31 % i forhold til 2021.
Vi er naturligvis glade for virksomhedens udvikling, som i høj grad skyldes at vores medarbejdere er fantastisk dygtige til at eksekverer på den strategi og de værdier som vi arbejder ud fra. Den nuværende verdenssituation gør det ikke ligefrem nemmere at drive virksomhed og derfor kan vi vel godt – i al ydmyghed - tillade os at være en smule stolte over resultaterne.
Om Consit Gruppen
Consit Gruppen er koncernselskab for seks højt specialiserede IT-virksomheder.
De seks datterselskaber er hver især førende specialister indenfor deres specifikke forretningsområde, men er samtidig en del af ét samlet digitalt hus, hvor forretningsområderne komplementerer hinanden på bedste vis og kan bindes sammen til et sammenhængende og integreret digitalt univers hos kunderne.
Yderligere spørgsmål kan rettes til Group CEO i Consit Gruppen, Morten Skovby på tlf. 20203003.